Hvem er vi?

Teknologisk forestillingsevne, opfindsomhed og skaberkraft

Coding Pirates ønsker at klæde børn på til den digitale fremtid gennem leg, teknologi og kreativitet.

Vi er en lokalforening under hovedorganisationen Coding Pirates Danmark. Som hovednerve i foreningen står en dedikeret skare af frivillige kræfter med en bred interesse inden for IT, som alle har det til fælles, at de ser et behov for et tilbud til børn og unge, der vil styrke deres it-kompetencer og kreativitet.

Vi ønsker at gøre piraterne nysgerrige på hvad der sker "bagved glasset" på deres devices og hvad der ligger af muligheder, begrænsinger og faldgruber i den teknologi vi omgiver os med til daglig.

Vi startede op i Viborg d. 26/8-2015 og i Bjerringbro d. 26/1-2022.

Lokalt samarbejder vi bl.a med Makerspace ViborgThe Animation Workshop, AnimokMercantec og Naturvidenskabernes Hus.

Hvordan foregår det?

Hen over en forårssæson og en efterårssæson afholder vi 15 ugentlige klubaftener, hvor vi gennem leg og læring forsøger at gøre piraterne nysgerrige på at fremme deres produktive og kreative it-kompetencer. 

Vores klubafteneren er i høj grad styret af hvad vi frivillige og piraterne på holdet synes er sjovt at dykke ned i. Vi sætter nogle (mere eller mindre faste) rammer, men sørger altid for at der er plads til at lade nysgerrigheden drive værket.

Det er ikke en forudsætning at man kan programmere i forvejen, eller at man selv har en computer med. I Bjeringbro stiller Naturvidenskabernes Hus bærbare til rådighed og i Viborg stiller biblioteket ligeledes  nogle (ældre) bærbare til rådighed, der fint kan bruges til det vi laver - men man er naturligvis også velkommen til at tage sin egen computer med.


Håber vi ses! :-)
Mvh Bestyrelsen